Rengøringstekniker EUV

Rengøringstekniker (Trin 1)

Er du serviceminded, og drømmer du om et selvstændigt job, hvor du kan gøre en forskel for andre?

Arbejdsopgaver

Som rengøringstekniker kommer du til at arbejde med professionel rengøring og serviceopgaver i private eller offentlige virksomheder.

Du får mulighed for at arbejde mange forskellige steder - blandt andet i virksomheder, skoler, børnehaver, plejehjem, hospitaler eller motionscentre.

Indhold

Uddannelsen indeholder bl.a. disse fag:

  • Praktisk erhvervsrengøring
  • Arbejdstilrettelæggelse og affaldshåndtering
  • Specielle rengøringsopgaver
  • Kvalitetssikring
  • Rengøringshygiejne
  • Samspil i rengøringsbranchen før, nu og i fremtiden
  • Psykologi

Varighed

Rengøringstekniker trin 1 skal være afsluttet inden for 1 år. 11 uger foregår på skolen, og praktiktiden kan variere.

Uddannelsen som rengøringstekniker giver dig mulighed for efterfølgende at tage hele uddannelsen som faglært serviceassistent.

Tidsplan

* Praktiktiden kan variere

Sådan kommer du i gang

Kontakt AMU SYD

Kursussekretær
Ane Pedersen
76 37 37 91 • ap@amusyd.dk

RKV - Real Kompetencvurdering

Der vil blive aftalt et møde, hvor der gennemføres en Real kompetencevurdering (RKV). Denne afdækker, hvilken af de 3 veje til en EUV, du skal på. Kontakt os for aftale om næste mulige RKV.

EUV - Erhvervsuddannelse for voksne

EUV 1 - For dig som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring.
EUV 2 - For dig som har mindre end 2 års erhvervserfaring, eller som har en forudgående uddannelse
EUV 3 - For dig som ikke har relevant erhvervserfaring eller uddannelse

Generelle krav til en erhvervsuddannelse for voksne

  • Du skal være over 25 år.
  • Du kan tage uddannelsen både med og uden relevant erhvervserfaring.

Har du en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver eller mindst 2 års relevant erhvervserfaring, opfylder du umiddelbart adgangskravene til erhvervsuddannelse.

Som udgangspunkt skal du have et karaktergennemsnit på mindst 02 i både dansk og matematik fra folkeskolen, men kravet bortfalder, hvis du netop opfylder ovenstående krav om uddannelsesaftale eller erhvervserfaring.

Uddannelsesplan

Se den lokale uddannelsesplan på AMU SYDs hjemmeside.

Lokal uddannelsesplan

Bekendtgørelse