Kran

Kran

Tag krancertifikat på AMU SYD

På AMU SYD kan du både tage certifikat til loftmonterede og lastbilmonterede kraner med en løfteevne på 8-30 tm. Med et krancertifikat kan du løfte dine egne evner som kranfører til nye højder.
 
Arbejder du som kranfører, ved du måske allerede, hvilket krancertifikat der passer til dit arbejde.

Er du ledig og har en kranfører gemt i maven, er en uddannelse i kranarbejde en god ballast og investering i din fremtidige beskæftigelse.
Kran basis - Travers- og portalkran
Se kurser
Kran mobil
Se kurser

FAQ - Kran

Nej, det kan du ikke, da kurset Mobile kraner > 8-30 tm med integreret kranbasis" er adgangsgivende for kurset "Mobile kraner > 30 tm".
For at kunne tage kurset mobile kraner 8 30 tm med integreret kranbasis, skal du være fyldt 18 år og kunne dokumentere, at du er helbredsmæssigt egnet til at føre mobile kraner. Dette kan gøres enten ved at have et gyldigt kørekort eller ved at have en lægeattest magen til den, der bruges ved udstedelse af kørekort.

Der findes fire forskellige kranføreruddannelser og dermed fire forskellige typer af kranførercertifikater til henholdsvis:
  • Kraner med en tilladt belastning på over 8 tons/tonsmeter – ”kranbasisuddannelse”
  • Mobile kraner med en tilladt belastning på over 8 og op til 30 tonsmeter
  • Mobile kraner med en tilladt belastning på over 30 tonsmeter
  • Tårnkraner og fast opstillede kraner med en tilladt belastning på over 8 tonsmeter
Hvilket krancertifikat der passer til dig, afhænger af dit daglige arbejde eller det arbejde, du ønsker at kunne udføre i fremtiden.
Har du brug for hjælp til at finde den rette kranuddannelse, så kontakt os på 76 37 37 37.
Med et kran D certifikat må du betjene mobile kraner, gældende fra 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter.
Kurset til mobile kraner 8 30 tm med integreret kranbasis, er det tidligere Kran D kursus, hvor du efter endt uddannelse må føre mobile kraner med løfteevne fra 8-30 tonsmeter.
Kravet om kranførercertifikat gælder generelt kun kraner med en maksimal tilladelig belastning over 8 tons/tonsmeter.
Der er dog også krav om kranførercertifikat til kraner på op til 8 tons/tonsmeter ved samløft af byrder med to eller flere kraner eller ved løft af personer med kraner, der hvor det undtagelsesvist er tilladt.
Krancertifikat er en af mange arbejdsmiljøfaglige uddannelser, fordi der er risici forbundet med arbejdet. Derfor er den rette viden en nødvendighed for at kunne foretage de rigtige sikkerhedsanordninger og dermed sikre et arbejdsmiljø, hvor risikoen for arbejdsulykker mindskes.
Loftmonterede kraner er fastgjort til bygninger eller strukturer, mens mobile kraner er fleksible og kan flyttes rundt på forskellige steder. Vores kurser dækker begge typer kraner for at sikre, at du er klar til enhver udfordring.

Du finder næste startdato for kurser til mobile kraner 8 30 tm med integreret kranbasis her →

Kranbasis suppleret med samløft finder du her →
Når du anvender kraner som dit tekniske hjælpemiddel i hverdagen, er det vigtigt at kende arbejdstilsynets bestemmelser herom. Et krancertifikat giver dig den nødvendige viden om, hvordan du håndterer kraner med korrekt hejsetilbehør, vurderer løftekapacitet og arbejder med tyngdepunktets placering ved frithængende byrder samt personløft, der hvor det er tilladt. Efter endt uddannelse kan du udføre kranarbejde sikkert og dermed bidrage til et mere sikkert miljø på din arbejdsplads og sørge for, at kranerne vedligeholdes og får de lovpligtige eftersyn.
 
Dit certifikat er derfor vigtigt for din faglighed, men i høj grad også for sikkerheden for både dig selv og dine kolleger på din arbejdsplads.
Hvis du gerne ville kunne udføre normalt forekommende kranopgaver med samløft, skal du have kurset 48586 Kranbasis, suppleret med samløft med kraner
Det tager 10 dage at erhverve dit krancertifikat og kurset foregår i kranhallen på AMU SYD i Kolding.
Kran basis er det tidligere kran C certifikat-kursus til loftmonterede kraner. På kurset får du viden om, hvordan du betjener en travers- og portalkran og fører kraner, der har en løfteevne på over 8 tonsmeter op til og med 30 tonsmeter.

På 10 dage bliver du klædt på til at arbejde sikkert med kraner og forhindre potentielle arbejdsulykker.
På kurset lærer du korrekt anvendelse af kraner og at foretage anhugning af byrder, så du kan udføre almindeligt forekommende kranopgaver. Du ved, hvordan du vurderer byrders vægt og tyngdepunktets placering, så byrden bliver anhugget korrekt og med korrekt hejsetilbehør, før der løftes.

Du vil altså efter dit kursus kunne betjene kraner sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde.

Ved hjælp af håndsignaler og radio, kan du vejlede, så kranen bliver anhugget korrekt. Du bliver også i stand til at gennemføre de eftersyn, som du som kranfører er ansvarlig for og sammen med en anden kranfører udføre sikkerhedsmæssigt korrekt samløft med to kraner samt reglerne for personløft med kranen.
Mobile kraner er lastbilmonterede kraner og trailermonterede kraner.

Med et krancertifikat til mobile kraner i hånden, har du flere strenge at spille på i dit job som fx lastbilchauffør eller inden for transport, og du bliver på den måde mere attraktiv på arbejdsmarkedet.

Når du har bestået kran certifikat til mobile kraner, kan du betjene en lastbilmonteret kran, gældende fra 8 tonsmeter til og med 30 tonsmeter sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Kurset er det tidligere kran D kursus.

På kun 10 dage kan du tage krancertifikat til lastbilmonterede kraner.
For at kunne tage krancertifikat, skal du være fyldt 18 år.

Derudover skal du kunne dokumentere, at du er helbredsmæssigt egnet til at føre en kran, enten ved gyldigt kørekort eller ved den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort.

Dette gælder både for kranbasis suppleret med samløft med kraner (loftmonterede travers- og portalkraner) og mobile kraner 8 30 tm med integreret kranbasis.