Godt at vide om AMU-prøver
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser) afsluttes med en prøve, som minder om en lille quiz.
Langt de fleste, der har deltaget aktivt på kurset, består AMU-prøven uden problemer.
Der er altså ingen grund til at være nervøs eller få svedige håndflader på forhånd. Formålet med prøven er nemlig bare at samle op på den viden, du har fået på dit kursus.
Herunder kan du finde svar på de spørgsmål, vi ofte bliver stillet omkring AMU-prøver.
Hvordan ser en prøve ud?
Prøverne er forskellige fra kursus til kursus. Som regel er de opbygget som små quizzer, hvor du skal sætte et kryds ud for det rigtige svar.
Alt efter hvilket kursus du afslutter, kan der indgå en praktisk opgave i prøven.
Hvis du vil vide mere om, hvordan prøven ser ud på netop dit kursus, så tag fat i din underviser.
Alt efter hvilket kursus du afslutter, kan der indgå en praktisk opgave i prøven.
Hvis du vil vide mere om, hvordan prøven ser ud på netop dit kursus, så tag fat i din underviser.
Er prøven på AMU-kurset svær?
Prøven på AMU-kurset har udelukkende til formål at samle op på den viden, du har fået under dit kursus. Når du har deltaget aktivt på kurset, er det ikke noget problem at tage prøven.
Hvis du er bekymret for prøven, eller har brug for mere information, kan du altid tale med din underviser om det.
Hvis du er bekymret for prøven, eller har brug for mere information, kan du altid tale med din underviser om det.
Må jeg tage prøven om?
Ja, du kan sagtens tage prøven om, hvis du ønsker det. Aftale om ny prøve skal laves med din underviser.
Må jeg anvende hjælpemidler til prøven?
Som hovedregel må du gøre brug af dine egne notater og det materiale, der er udleveret på kurset.
Du må ikke søge svar på internettet. Er der andre hjælpemidler, der ikke må benyttes, får du besked om det inden prøven.
Du må ikke søge svar på internettet. Er der andre hjælpemidler, der ikke må benyttes, får du besked om det inden prøven.
Får jeg karakter for min prøve?
Nej. Der gives ikke karakter for AMU-prøver. Den er enten bestået eller ikke bestået.
Har det betydning om jeg består prøven?
Består du ikke prøven, har du mulighed for at tage den om.
Hvis du vælger ikke at tage prøven om, modtager du ikke et AMU-bevis, når kurset er afsluttet.
For at modtage støttemidler søgt via kompetencefonde, skal du kunne fremvise et bevis.
Har du brug for et bevis, kan du bede om et deltagerbevis, så det manglende AMU-bevis ikke får indflydelse på din støtte.
Dukker du ikke op til prøven, eller forlader lokalet, bliver du registret som fraværende. Vær opmærksom på, at fravær generelt har konsekvenser for din støtte.

Hvordan får jeg mit bevis?
Vi sender dit AMU-bevis til din e-Boks, når du har bestået prøven.
Får min arbejdsgiver besked om resultatet af prøven?
Kun hvis du selv giver ham/hende besked 😊 Vi sender ikke resultatet af din prøve til din arbejdsgiver.