Byg videre på din kunnen

Byg videre på din kunnen

Udvikl dine færdigheder og bliv skarpere på anlægsarbejdet

Anlægsteknik - trin 2

25-01-2027
Anlægsteknik - trin 2
Vranderupvej 90 6000 Kolding
15 dage Daghold
Få besked, når der oprettes nye hold
Tilmeld dig kursusagenten, så får du besked, når der oprettes nye hold på dette kursus. Du giver du samtidig tilladelse til, at vi sender dig service-mails. Du vil modtage en bekræftelse. Modtager du den ikke, så tjek dit spamfilter.
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og betingelser.
Vis privatlivspolitik

Styrk dine færdigheder som anlægsgartner

 
Vil du blive endnu dygtigere til anlægsarbejde med belægninger, trapper og mure?

På Anlægsteknik trin 2 (23187) bygger du videre på dine færdigheder som anlægsgartner. Du lærer at planlægge og udføre mere krævende anlægsopgaver med fokus på præcision, kvalitet og korrekt arbejdsteknik.

Kurset kombinerer faglig viden med praktiske opgaver, hvor du arbejder med alt fra tegninger, opmåling og nivellering til belægninger i buede linjer, terrænmure og terræntrapper.

Kurset er målrettet dig, der har gennemført kurset Anlægsteknik trin 1 eller har tilsvarende erfaring.
 
23187_-_Anlaegtsteknik_-_trin_2_

Hvad lærer du på Anlægsteknik trin 2?

Du får kompetencer til at planlægge, beregne, udføre og kvalitetssikre anlægsopgaver med forskellige materialer og konstruktioner.

Du lærer at:
  • Udarbejde plantegninger, detailtegninger og snittegninger i korrekt målestok.
  • Beregne arealer, rumfang og materialeforbrug.
  • Konstruere og afsætte geometriske figurer og vinkler.
  • Udføre præcis nivellering med laserinstrument og beregne højdekoter.
  • Etablere fikspunkter og udføre højdeafsætning.
  • Afsætte galger og skabeloner til buede belægninger, terræntrapper og mure.
Du arbejder praktisk med anlægsopgaver i klinker, betonsten, natursten og træ.
 
Du lærer blandt andet at:
  • Planlægge og udføre klinkebelægninger med forskellige mønstre.
  • Anlægge belægninger med geometriske former, herunder sekskantede belægninger.
  • Opføre terrænmure med hjørner, smig og buede forløb.
  • Etablere terræntrapper som vindeltrapper.
  • Opføre mure med palisadestolper.
  • Lægge chaussesten i lige og buede linjer med brostenskanter.
  • Vurdere kvaliteten af det udførte arbejde efter gældende krav og normer.
Du får samtidig viden om materialeforbrug, genbrug, affaldshåndtering og metoder til at mindske spild.
Et godt anlægsprojekt kræver både faglig præcision og en god plan.
 
På kurset lærer du at:
  • Planlægge arbejdsprocesser i en hensigtsmæssig rækkefølge.
  • Udarbejde en enkel tidsplan for anlægsopgaver.
  • Lave en kvalitetsplan for dele af dit eget projekt.
  • Udføre modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol.
  • Anvende digital dokumentation til kvalitetssikring.
  • Bruge korrekte løfteteknikker, hjælpemidler og værnemidler.
  • Samarbejde og kommunikere konstruktivt under arbejdet.

 

Hvem kan deltage på kurset?

Anlægsteknik trin 2 er for dig, der allerede har erfaring med anlægsgartnerarbejde og ønsker at udvikle dine praktiske og tekniske færdigheder.

For at deltage skal du have gennemført Basiskursus for anlægsgartnere og Anlægsteknik trin 1 (23186) eller have tilsvarende kvalifikationer.

 

Bliv bedre til krævende anlægsopgaver

Med Anlægsteknik trin 2 styrker du dine kompetencer inden for belægningsteknik, opmåling, anlægskonstruktioner og kvalitetssikring.
 
Du bliver bedre rustet til at løse anlægsopgaver, hvor præcis afsætning, materialeforståelse og fagligt korrekt udførelse er afgørende for et godt resultat.
 
Hos AMU SYD får du mulighed for at omsætte din faglige viden til praktiske færdigheder, som du kan bruge i dit arbejde som anlægsgartner.
 

Tilmeld dig Anlægsteknik trin 2 hos AMU SYD

Er du klar til at bygge videre på dine kompetencer inden for anlægsteknik?

Se kommende hold øverst på denne side og tilmeld dig Anlægsteknik trin 2 hos AMU SYD.

Har du spørgsmål til kurset eller dine forudsætninger for at deltage? Kontakt os på 76 37 37 37. Vi hjælper dig gerne videre.


FAQ

Du lærer at arbejde med tekniske tegninger, opmåling, nivellering, belægninger, terrænmure og terræntrapper. Du får også kompetencer inden for planlægning og kvalitetssikring af anlægsarbejde.
Kurset er for dig, der har gennemført Basiskursus for anlægsgartnere og Anlægsteknik trin 1 (23186), eller som har tilsvarende kvalifikationer.
Kurset varer 15 dage. Du kan se kommende hold og praktiske oplysninger på AMU SYDs kursusside.
Ja, du arbejder med konkrete anlægsopgaver, hvor du blandt andet planlægger og udfører belægninger, mure og trapper med forskellige materialer.
Info om fag
23187 - Anlægsteknik - trin 2

Målgruppe: Kurset er for deltagere, der har gennemført både Basiskursus for anlægsgartnere og 23186 Anlægsteknik 1 eller har tilsvarende kvalifikationer.

Beskrivelse: Tegningsforståelse, faglig regning, geometriske figurer, nivellering og afsætning
Deltageren kan:
Udarbejde plantegninger, detailtegninger og snittegninger i korrekt målestoksforhold, med nødvendige oplysninger for arbejdets udførelse.
Udføre areal, -rumfang og materialeberegning på geometriske figurer, der indgår i anlægsgartneropgaver.
Konstruere og afsætte almindelige geometriske figurer og vinkler, der kan indgå i anlægsgartneropgaver.
Udføre nivellering med laserinstrument, herunder gennemføre opstilling, kontrol, aflæsning, flytning, målebogsføring og koteberegning.
Etablerere eget fikspunkt og udføre højdeafsætning på egen opgave.
Afsætte galger og skabeloner ved etablering af befæstelser, terræntrapper og -mure i buede linjer.

Anlæg i klinker, betonsten, natursten og træ i buede linjer
Deltageren kan:
Projektere og udføre belægningsopgave i klinker med selvvalgt mønster. Der skal ud fra klinkernes basismål kunne fastlægges et byggemål for det valgte materiale.
Projektere og udføre en belægningsopgave i klinker eller betonsten, udformet som en ligesidet sekskant, hvor figurens størrelse afhænger af materialets byggemål.
Projektere og opføre en terrænmur i klinker eller betonsten med smig og hjørner, hvor dele af terrænmuren skal have et buet forløb.
Projektere og opføre en terræntrappe som vindeltrappe i klinker eller betonsten.
Projektere og udføre en mur i palisadestolper.
Projektere og udføre en belægningsopgave i Chaussesten lagt i lige og buede linjer. Belægningen skal begrænses af brostenskanter.
Vurdere, om opgaverne er udført fagligt korrekt og i henhold til de stillede krav og gældende normer, herunder vurdere planlægningen af de aktuelle arbejdsprocesser.
Under vejledning opnå viden om ressourcer, genbrug, affaldshåndtering samt metoder til at kunne minimere spild i forbindelse med opgaveløsning.
Anvende korrekt løfteteknik samt relevante hjælpemidler og værnemidler ved udførelse af anlægstekniske opgaver efter gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning.
Bidrage til konstruktivt samarbejde og kommunikation

Planlægning og kvalitetssikring
Deltageren kan:
Udarbejde en kvalitetsplan for dele af eget projekt samt udføre modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol ud fra kvalitetsplanen, gerne ved digital dokumentation.
Kan placere de enkelte arbejdsprocesser i en hensigtsmæssig rækkefølge og udarbejde en enkel tidsplan.

Fagnummer: 23187 Anlægsteknik - trin 2 Varighed: 15 dage Pris for ikke højtuddannet ansat: DKK 3.270,00 Pris for ledig eller højtuddannet ansat: DKK 10.471,25