Anlægsteknik

Anlægsteknik

Anlægsteknik - trin 1

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus.
Få besked, når der oprettes nye hold
Tilmeld dig kursusagenten, så får du besked, når der oprettes nye hold på dette kursus. Du giver du samtidig tilladelse til, at vi sender dig service-mails. Du vil modtage en bekræftelse. Modtager du den ikke, så tjek dit spamfilter.
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og betingelser.
Vis privatlivspolitik

Styrk dit faglige fundament inden for anlæg

Har du styr på det grundlæggende anlægsarbejde og vil du videre med mere teknik, præcision og faglighed?På Anlægsteknik – trin 1 bygger du videre på dine kompetencer inden for anlægsgartnerfaget med fokus på tegningsforståelse, opmåling, betonbelægning og kvalitetssikring.
Kurset er målrettet dig, der har gennemført Basiskursus for anlægsgartnere eller har tilsvarende erfaring og gerne vil kunne løse anlægsopgaver mere selvstændigt og korrekt – fra planlægning til færdigt resultat.
Anlaegsteknik_trin_1

Det lærer du på kurset

 

Tegningsforståelse, regning og opmåling

Du arbejder med de tekniske grundelementer, der ligger bag et godt anlægsarbejde.
Efter kurset kan du blandt andet:
  • Udarbejde enkle arbejdstegninger i plan og snit
  • Regne med promille, højdeforskelle og koter
  • Dimensionere areal, rumfang og materialemængder
  • Udføre linienivellement og afsætte højder ud fra fikspunkter
  • Afsætte galger og skabeloner til terræntrapper og -mure.
Det giver dig et sikkert fundament for at arbejde præcist – også når opgaven kræver mere end øjemål.

Betonsten i lige linjer

Du får praktisk erfaring med belægning og opbygning i betonmaterialer og lærer at arbejde systematisk og korrekt.
Du lærer bl.a. at:
  • Udføre belægning i fliser og belægningssten med korrekt afvanding
  • Etablere kanter, hjørner og tilpasninger omkring brønde
  • Projektere og udføre belægninger med flere læggeretninger
  • Opføre terrænmure og trapper i betonvarer
  • Vurdere om arbejdet lever op til gældende normer og krav.
Der er fokus på faglig kvalitet, korrekt udførelse og gode arbejdsgange.

Kvalitet, arbejdsmiljø og samarbejde

En vigtig del af anlægsarbejdet handler om at gøre tingene rigtigt – også på den lange bane.
På kurset arbejder du med:
  • Kvalitetssikring og egenkontrol ved mindre anlægsopgaver
  • Ressourcer, genbrug og affaldshåndtering
  • Korrekt løfteteknik, værnemidler og arbejdsmiljø
  • Samarbejde og kommunikation på bygge- og anlægspladsen.

Hvem er kurset for?

Kurset er for dig, der:
  • Har gennemført 47690 Basiskursus for anlægsgartnere – eller har tilsvarende kvalifikationer
  • Arbejder med anlægsopgaver og vil styrke dine tekniske og praktiske færdigheder
  • Ønsker mere sikkerhed i opmåling, belægning og kvalitetssikring

Derfor skal du vælge Anlægsteknik – trin 1 hos AMU SYD

  • Undervisning med fokus på praksis og virkelige opgaver
  • Erfarne undervisere med stærk faglig baggrund
  • God balance mellem teori og hands-on arbejde
  • Kurset klæder dig på til næste trin i anlægsteknik
Info om fag
23186 - Anlægsteknik - trin 1

Målgruppe: Kurset er for deltagere, der har gennemført 47690 Basiskursus for anlægsgartnere eller har tilsvarende kvalifikationer.

Beskrivelse: Tegningsforståelse, faglig regning, nivellering og afsætning:
Deltageren kan:
Udarbejde enkle arbejdstegninger i plan og snit i korrekt målestoksforhold, der indeholder relevante koter, signaturer og nødvendige mål.
Udregne promille, højdeforskel og koter på egne opgaver samt fastlægge smig på terrænmure.
Dimensionere, beregne areal, rumfang og materialemængder på egne opgaver.
Udføre linienivellement, herunder gennemføre kontrol, opstilling og flytning af instrument, samt foretage aflæsning, målebogsføring og koteberegning.
Ud fra et givent fikspunkt afsætte højder i egne projekter samt anvende begreberne relative koter og DVR.
Afsætte galger og skabeloner ved etablering af terræntrapper og -mure.

Betonsten i lige linjer:
Deltageren kan:
Udføre en mindre belægningsopgave i fliser eller belægningssten med afvanding til rist.
Udføre en kanstensopgave i betonkanter eller -blokke med tilhørende hjørner.
Projektere og udføre belægningsopgave i belægningssten med mere end to retningsgivende læggeretninger. Opgaven udføres i byggemål (modulmål) med korrekte tilpasninger omkring brønde m.m.
Projektere og opføre en terrænmur/kumme i betonvarer, udført med smig og hjørner.
Projektere og opføre en terræntrappe i betonelementer eller -blokke.
Vurdere, om opgaverne er udført fagligt korrekt og i henhold til de stillede krav og gældende normer.
Under vejledning opnå viden om ressourcer, genbrug, affaldshåndtering samt metoder til at kunne minimere spild i forbindelse med opgaveløsning.
Anvende korrekt løfteteknik samt relevante hjælpemidler og værnemidler ved udførelse af anlægstekniske opgaver efter gældende miljø- og arbejdsmiljølovgivning.
Bidrage til konstruktivt samarbejde og kommunikation.

Kvalitetssikring:
Deltageren kan:
Opnå kendskab til kvalitetsstyring ved mindre anlægsarbejder.
Udføre egenkontrol af udvalgte dele på anlægsopgaverne, eventuelt ved hjælp af digital dokumentation

Fagnummer: 23186 Anlægsteknik - trin 1 Varighed: 15 dage Pris for ikke højtuddannet ansat: DKK 3.270,00 Pris for ledig eller højtuddannet ansat: DKK 10.471,25