Lige nu blomstrer det nyanlagte dynamiske staudebed.

Staudebedet blev anlagt i august 2019 af et hold kursister på kurset ”Anvendelse af stauder i grønne anlæg”.

 

Særlige teknikker i dynamiske staudebede

I Danmark er fænomenet ”Dynamiske staudebede” stadig ikke så kendt, men vores nabolande har brugt teknikkerne i mere end 20 år i bl.a. offentlige beplantninger.

Kursisterne benyttede disse teknikker til at anlægge et dynamiske staudebed, hvor vi som et forsøg afprøver de stauder, der kan vokse i næringsfattig jord.

 

Dynamiske staudebede er tilpasset aktuel jordbund

Dynamiske staudebede skal nemlig ikke gødes med kunstgødning eller andet, men beplantes med stauder, der passer til den aktuelle jordbund. Begrundelsen er, at gødskning og jordforbedring er en arbejdsgang, der er med til at fordyre både anlæg og pleje. Planterne skal klare sig selv med de nedklippede rester, når vinteren er ovre. Det afklippede skal blive i bedet og omsættes til gødning.

 

Biodiversiteten gavnes

Sidegevinsten ved besparelsen er, at mikroklimaet ikke forstyrres, fordi jordbunden ikke ændres, hvorved biodiversiteten gavnes.
Derfor valgte kursisterne stauder, der produceres nu, for at afprøve dem i et forsøg, der er mage til det, Noel Kingsbury laver i England. Noel Kingsbury er en anerkendt staudedesigner, som har lavet dynamiske staudebede i mange år. Han har startet et CSR-forsøg (Competitor, Stress tolerator, Ruderal) med stauder, hvor formålet er at finde frem til staudernes konkurrenceevne, modstandskraft og livslængde. Disse oplysninger mangler de i England, præcis som vi gør under danske forhold, og som har stor betydning for et staudebeds pris på den lange bane.

Nu kan vi på kurserne blive endnu klogere på stauder og deres anvendelse.

 

Vil du lære mere om dynamiske studebede, så tilmeld dig her