Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har, eller søger beskæftigelse inden for turistbusområdet og skal have opdateret deres chaufføruddannelsesbevis. Det anbefales, at deltageren tidligere har gennemført grundlæggende uddannelse - eller har erhvervserfaring inden for jobområdet.
Beskrivelse:
Deltageren kan, på baggrund af tidligere gennemført uddannelse, erhvervserfaring samt ajourføring af de nyeste regler og standarder, udføre de forskellige typer af turistkørsel både nationalt og internationalt. Deltageren har fået opdateret sin viden om de forskellige former for turistkørsel, herunder udfyldelse af relevante papirer ned relation til bus, passagerer og chauffør, som finder anvendelse i Danmark og Europa.
Deltageren kan i praksis anvende sin viden om nyeste regler og retningslinjer der, vedrører:
- Alm. turistbuskørsel
- Konflikthåndtering og kundeservice
- Sikkerhedsinstruktion og præsentationsteknik
- International lovgivning der er relevant for turistbuskørsel
- Ren- og vedligeholdelse
- Indholdet følger i øvrigt de retningslinjer der fremgår af Færdselsstyrelsens bekendtgørelse.
Uddannelsen vil, sammen med de øvrige moduler i den lovpligtige efteruddannelse, føre til at deltageren kan erhverve chaufføruddannelsesbevis.
Målgruppe: Buschauffører der kører, eller ønsker at køre, bybus eller rutebil.
Beskrivelse:
Deltageren kan, efter endt uddannelse, arbejde med befordring af handicappede passagerer i den ordinære rutetrafik på en professionel og pålidelig måde. Herunder have færdigheder og kendskab til:
- den enkeltes behov for assistance med hjælpemidler, som fx kørestol, rollator mm
- de anerkendte hjælpehunde og deres roller
- de holdnings- og omgivelsesmæssige barrierer, som fysisk & psykisk handicappede har
- at udvise en hensigtsmæssig adfærd i befordringsmæssig sammenhæng
- kommunikationsmetoder i relation til syns- og hørehæmmede passagerer
- at skelne mellem, hvad passagerer med nedsat mobilitet, kommunikations- og orienteringsevne selv er i stand til at gøre.
- de generelle regler og uddannelseskrav jf. Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 om Buspassagerers rettigheder
Uddannelsen opfylder uddannelseskravet jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder
Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har, eller søger beskæftigelse inden for busområdet.
Beskrivelse:
Deltageren har opdateret viden om de nyeste regler og retningslinjer, og kan i praksis anvende sin opdaterede viden i det daglige arbejde som buschauffør inden for følgende emner:
• Færdselsregler
• Regler for arbejdstid
• Køre- og hviletidsregler
• Trafiksikkerhed, herunder forudse og tilpasse sig risici i trafikken
• Defensiv og energirigtig kørsel
• Ny teknologi i køretøjet
• Uheldsforebyggelse, herunder forebyggelse af højresvingsulykker
• Opdatering af førstehjælp ved hjertestop jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplan
Deltageren har opnået den obligatoriske del af den lovpligtige efteruddannelse for buschauffører, jf. Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.