Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte produktionsmedarbejdere, der skal arbejde med betjening, opstilling, indkøring og drift af termoformmaskiner og termoformanlæg. Deltageren skal efter kurset kunne medvirke til stabil produktion, enkel procesjustering, kvalitetskontrol, efterbehandling og driftsrapportering. Det anbefales, at deltagere har gennemført Grundlæggende materialekendskab i plastproduktion (24257) eller har tilsvarende kompetencer.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus kan deltageren;
klargøre, opstille, indkøre og overvåge en termoformproduktion efter driftskort samt udføre enkel optimering, kvalitetskontrol, efterbehandling og driftsrapportering.
Klargøre termoformmaskine, værktøj og plastmateriale til produktion efter driftskort.
Opstille og indkøre almindeligt forekommende termoformværktøjer.
Anvende relevante termoplastplader og vurdere betydningen af materialevalg for proces og kvalitet.
Forklare forskellen på positiv og negativ form og vurdere deres betydning for det færdige emne.
Overvåge termoformprocessen og justere centrale procesparametre ved afvigelser.
Udføre enkel optimering af procesforløbet med fokus på kvalitet, materialeforbrug og stabil drift.
Efterbehandle termoformede emner efter gældende instruktioner.
Udføre visuel og måleteknisk kvalitetskontrol på fremstillede emner.
Udføre enkel driftsrapportering og registrere relevante produktions- og kvalitetsdata.