Målgruppe: Kurset henvender sig primært til medarbejdere uden brancheerfaring.
Beskrivelse:
Deltageren kan efter gennemført kursus:
Vurdere græsarealers tilstand ud fra krav til græshøjde, tæthed og slid, og vælge passende indsats.
Vurdere bede og plantefelters udtryk med fokus på ukrudtsfrihed, plantetæthed og visne dele.
Vurdere belægningers renhed og funktion ud fra krav om affaldsfrihed, ukrudt og skader.
Planlægge og udføre græsklipning i henhold til krav om klippehøjde, hyppighed og maskintype.
Udføre ukrudtsbekæmpelse i bede og græsarealer med håndværktøj og efter krav om pænt udtryk.
Feje og renholde belægninger og udstyr efter fastlagte frekvenser og kvalitetskrav.
Beskære stauder og buske efter metodekrav, fx fjernelse af visne blomster og mindre grene.
Skære kanter langs belægninger og bede med enkle redskaber og efter krav om præcision.
Dokumentere udførte opgaver med brug af fagudtryk og i henhold til krav om tydelighed og sporbarhed, fx dato og tidspunkt, sted/område, metode og værktøj, formål eller resultat.
Anvende personlige værnemidler og arbejde sikkert i overensstemmelse med arbejdsmiljøkrav.
Identificere og anvende bæredygtige metoder og materialer i pleje af grønne områder, fx ved valg af eldrevne maskiner, økologiske plantebeskyttelsesmidler og ressourcebesparende teknikker.
Formidle grønne tiltag og bæredygtige valg mundtligt og skriftligt til kolleger og kunder, med brug af relevante fagudtryk og forståelig begrundelse for indsatsen.