Gode historier og nyheder

Gode historier og nyheder

... dem samler vi på

Underviser til ADR Farligt gods – fuldtid eller deltid

8. februar 2022
2022-Billede_til_jobopslag

 
Vil du være med til at uddanne fremtidens erhvervschauffører……?
 
På AMU SYD har vi godt gang i vores farligt gods kurser og søger derfor endnu en dygtig underviser til alle vores ADR hold.
Det er en fordel, hvis du allerede er uddannet sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods.
Er du ikke sikkerhedsrådgiver, men har kendskab farligt gods (gerne også IMDG eller ICAO) og et stort ønske om at undervise, er du også velkommen til at søge stillingen.
Vi hjælper dig med uddannelsen til sikkerhedsrådgiver.
 
Du skal sikre, at vores kursister får den bedste undervisning
Efter grundig oplæring i uddannelserne skal du undervise selvstændigt på vores AMU-kurser inden for ADR/Farligt gods. På sigt skal du også undervise på andre AMU-kurser, det kunne være EU-Efteruddannelse, varebilschaufføruddannelsesbevis, Vejen som arbejdsplads.
Vi forventer, at du har lyst til at undervise og forstå den enkelte kursist. Du skal formidle din faglige viden, så dine kursister forstår materialet og kan omsætte det til praktisk arbejde.
For at sikre den bedste undervisning vil du løbende have dage med forberedelse.
 
Din chef og kolleger
Du får den bedste chef - det mener han i hvert fald selv 😉 Han hedder Bjarne og er vores Transportchef.  
Derudover bliver du en del af vores team af kompetente, erfarne og engagerede undervisere, som alle er specialiserede inden for transport.
Da vi på AMU SYD også udbyder uddannelser og kurser i andre brancher, får du samtidigt kolleger, der underviser inden for fx svejsning og medarbejderudvikling eller sidder i administrationen.
 
Din nye arbejdsplads
Vi tilbyder dig et spændende job, hvor du får rig mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Derfor forventer vi også, at du er indstillet på at videreuddanne dig såvel fagligt som alment og bidrager til den positive stemning blandt kolleger.

Du skal kunne genkende dig selv i vores værdier:

  • Fælleskab,
  • Ansvarlighed,
  • Ordentlighed og
  • Fleksibilitet.
Vi giver plads til hinanden og er stolte af vores arbejde.
Vores personaleforening er aktiv og arrangerer fx sommerfest, foredrag og julebanko.

Arbejdsstedet vil primært være AMU SYDs afdeling i Kolding, men kan også forekomme på virksomheder og andre skoler.
Dine arbejdstider vil være mellem kl. 7.00 til 15.30.

Ønsker du at arbejde deltid, er du også velkommen til at søge.
 
Kørekort
Det er en fordel, hvis du har lastbilkørekort og uddannet lastbilchauffør, men ikke et krav.
 
Det mere formelle: Løn- og ansættelsesforhold
AMU SYD følger gældende overenskomst: Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet.
Vi ønsker, at du starter hurtigst muligt, men venter gerne på den rette.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Transportchef Bjarne Pedersen på tlf. 25 24 06 50.
AMU SYD ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Din ansøgning
Send din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation til job@amusyd.dk.

Ansøgningsfrist onsdag den 23. februar 2022.
 
Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
 
Vi glæder os til at høre fra dig 🙂