Storvognskørelærer søges – fuldtid eller deltid

26. november 2021
2021-Billede_til_jobopslag_(1)_(2)_(3)

 

Vi du være med til at uddanne fremtidens erhvervschauffører……?

Da et par af vores gode kørelærere har søgt nye udfordringer, søger vi nye kolleger til vores transportafdeling her på AMU SYD. 
Det er en fordel, hvis du er storvognskørelærer. Er du B-kørelærer og har et stort ønske om at blive vores næste storvognskørelærer, er du også velkommen til at søge stillingen.
 
Du skal som kørelærer sikre, at vores kursister får den bedste undervisning
 
Efter den grundige oplæring i uddannelserne skal du undervise selvstændigt på vores AMU-kurser inden for gods- og personbefordringsområdet i klassen eller skolevognen.
 
Vi forventer, at du har lyst til at undervise og forstå den enkelte kursist. Du skal formidle din faglige viden, så dine kursister forstår materialet og kan omsætte det til praktisk arbejde.
 
For at sikre den bedste undervisning vil du løbende have dage med forberedelse.  
 
 
Din chef og kolleger

Du får den bedste chef - det mener han i hvert fald 🙂 se ham i videoen længere nede på siden og bedøm selv 👇🏼

Derudover bliver du en del af vores team af kompetente, erfarne og engagerede undervisere, som alle er specialiserede inden for transport. Da vi på AMU SYD også udbyder uddannelser og kurser i andre brancher, får du samtidig kolleger, der underviser inden for fx svejsning og medarbejderudvikling eller arbejder i administrationen.
 
 
Din nye arbejdsplads
 
Vi tilbyder dig et spændende job, hvor du får rig mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Derfor forventer vi også, at du er indstillet på at videreuddanne dig såvel fagligt som alment og bidrager til den positive stemning blandt kolleger.
 
Du skal kunne genkende dig selv i vores værdier:
  • Fælleskab
  • Ansvarlighed
  • Ordentlighed og
  • Fleksibilitet.
Vi giver plads til hinanden og er stolte af vores arbejde.
Vores personaleforening er aktiv og arrangerer fx sommerfest, foredrag og julebanko.

Arbejdsstedet vil primært være AMU SYDs afdeling i Kolding, men kan også forekomme på virksomheder og andre skoler.

Arbejdstiden ligger normalt mellem kl. 7.00 og 16.00.
Ønsker du i stedet at arbejde deltid, er du også velkommen til at søge

 
Kørekort
 
Du skal som minimum være uddannet kørelærer til kategori B.
 
Det vil være en fordel, hvis du har alle kategorier af kørekort, samt EU-bevis, men ikke et krav. Vi hjælper dig med det, du mangler.

 
Det mere formelle: Løn- og ansættelsesforhold
 
AMU SYD følger gældende overenskomst: Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet.
 
Vi ønsker, at du starter hurtigst muligt, men venter gerne på den rette.
 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Transportchef Bjarne Pedersen på tlf. 25 24 06 50.
 
AMU SYD ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
 
Din ansøgning
 
Du bedes sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation til job@amusyd.dk.

Ansøgningsfrist søndag den 16. januar 2022.

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.