AMU SYD lancerer epoxy-kursus med fokus på 3D print og additiv fremstilling
AMU SYD udbyder nu en ny version af det lovpligtige epoxy-kursus med særligt fokus på industriel 3D print og additiv fremstilling.
Kurset gennemføres i samarbejde med IBA Nexttech, som er specialister i 3D print til industrien.
Flere virksomheder tager i disse år additiv fremstilling i brug til både udvikling og produktion. Det giver nye muligheder – men stiller også større krav til medarbejdernes viden om arbejdsmiljø og sikker håndtering af materialer som epoxy og isocyanater.
Med det nye kursus får deltagerne både den lovpligtige certificering og indsigt i, hvordan epoxy anvendes i moderne produktionsmiljøer.
Fokus på sikkerhed i praksis
På kurset arbejder deltagerne blandt andet med- Sundhedsrisici ved epoxy og isocyanater
- Forebyggelse og korrekt brug af personlige værnemidler
- Sikker håndtering og korrekt indretning af arbejdspladsen
- Anvendelse af epoxy i forbindelse med 3D print og efterbehandling.
Samarbejdet med IBA Nexttech sikrer en praksisnær undervisning med afsæt i den nyeste teknologi.
Støtter virksomheder i en sikker udvikling
Kurset henvender sig til medarbejdere og virksomheder, der arbejder med – eller planlægger at arbejde med – epoxy i forbindelse med 3D print og additiv fremstilling.Med initiativet ønsker AMU SYD at understøtte virksomheder i at implementere ny teknologi på en sikker og ansvarlig måde, hvor kompetencer og arbejdsmiljø følges ad.
Se kommende kursusdatoer og læs mere her →