Målgruppe: Kurset er målrettet faglærte plastmagere og erfarne medarbejdere i plastproduktion, som arbejder med automatiserede produktionsanlæg, robotter, emnehåndtering og tilhørende procesudstyr. Kurset er relevant for medarbejdere, der skal overvåge produktionen, foretage procesrelaterede justeringer, anvende driftsdata og medvirke til stabil drift og produktkvalitet inden for virksomhedens fastlagte procedurer.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus kan deltageren;
Anvende robotter, automatiseret emnehåndtering og periferiudstyr i plastproduktion samt udføre driftskontrol, forebyggende operatørvedligehold og grundlæggende procesrelateret fejlsøgning inden for udstyrets eksisterende funktioner.
Forklare opbygning og funktion af typiske automationsløsninger i plastproduktion.
Anvende robotter, cobots og periferiudstyr til automatisk emnehåndtering og produktionsunderstøttende opgaver.
Udføre daglig kontrol, rengøring og operatørvedligehold af automatiseret produktionsudstyr.
Foretage grundlæggende proces- og driftsrelateret fejlsøgning ved hjælp af alarmer, brugerinformation, driftsdata og standardprocedurer.
Anvende relevante Euromap-standarder og brugergrænseflader til overvågning, dataudveksling og drift af plastproducerende anlæg
Vurdere særlige udfordringer og muligheder ved automatisering af plastproduktion.
Medvirke til sikker brug af automatiseret produktionsudstyr og cobots efter gældende instruktioner, sikkerhedsprocedurer og risikovurderinger
Forklare, hvordan AI og digitale værktøjer kan understøtte procesovervågning og fejldetektion.