🔻 Lastbil | Vogntog | Bus
KURSUSINFORMATION TIL DIG, DER SKAL TAGE KØREKORT TIL LASTBIL, VOGNTOG ELLER BUS ↓
FØR DIT KURSUS - TRIN FOR TRIN
- ▶ Billedet til dit nye kørekort
Du skal have taget et vellignende foto hos en fotohandler.
Der stilles specielle krav til fotoet, men dem kender fotohandlerne.
Fotoet skal medbringes, når du skal til lægen og have lavet din lægeattest.
Bemærk: Til bus skal du medbringe 2 fotos - ét til erhvervskortet og ét til buskørekortet.
- ▶ Bestil tid til en lægeattest ved din egen læge
Inden kursusstart skal du have en lægeattest, så du kan få din ansøgning om kørekort godkendt ved Borgerservice.
Du kan ikke komme til teoriprøve før din ansøgning er godkendt.
Udfyld dette skema online, inden besøget ved lægen →
Husk også at medbringe dit kørekortfoto.
Hvis din lægeattest af helbredsmæssige årsager bliver sendt videre til embedslægen af Borgerservice, det vil ofte give en længere sagsbehandlingstid. Kontakt os på tlf. 76 37 37 37, hvis dette er tilfældet.
Bemærk: Udgifter til lægeattest og køreprøvegebyr er ikke inkluderet i kursusgebyret.
- ▶ Ansøgning om kørekort
Ansøgning om kørekort findes i Køreprøvebooking →
Skal du tage kørekort til bus, skal du være opmærksom på, at du skal udfylde 2 forskellige ansøgninger; en for kategori D og en for EP D.
Ansøgningen/-erne udskrives og afleveres på Borgerservice sammen med lægeattesten.
- ▶ Til Borgerservice vedr. ansøgning om kørekort og lægeattest
Borgerservice afgør om betingelserne for at udstede et nyt kørekort er opfyldt.
Ansøgning om kørekort kan indleveres til enhver borgerservice, uanset hvor du har bopæl. Her skal du medbringel ægeattest og legitimation fx sundhedskort.
Husk at gøre borgerservice opmærksom på, at du tager kørekortet hos AMU SYD.
Der kan være forskellige procedurer for aflevering af ansøgninger om kørekort, alt efter hvilken borgerservice du henvender dig til. Tjek på deres hjemmeside, eller kontakt dem for information.
Den af borgerservice godkendte ansøgning skal medbringes og afleveres til underviseren første kursusdag, hvis det er muligt. - ▶ Betaling af gebyr til kørekort sker ved AMU SYD
Din underviser forklare nærmere om, hvordan og hvornår du skal betale for dit kørekort.
KRAV OM KØREKORT
Ved deltagelse på
- Personbefordring med bus og Godstransport med lastbil skal du have gyldigt kørekort kategori B
- Kørsel med vogntog, kategori C/E skal du have gyldigt kørekort kategori C
- Kørsel med vogntog, kategori D/E skal du have gyldigt kørekort kategori D
- Kvalifikationsuddannelsen til bus eller lastbil skal du skal have et gyldigt kørekort til enten kategori C eller D.
Hvis det er udløbet, skal du have en lægeerklæring og derefter henvende dig hos Borgerservice for at få fornyet kørekortet.
Du kan godt deltage på kurserne med et midlertidigt kørekort.
Du skal medbringe dit fysiske kørekort, da vi skal bruge en kopi.
MØRKEKØRSEL / AFTENUNDERVISNING
På "Godstransport med Lastbil" og "Personbefordring med Bus" er det et krav at alle deltagere skal køre mørkekørsel.
Der vil derfor være aftenundervisning én aften under kursusforløbet.
Dato for aftenundervisningen vil blive oplyst den første kursusdag.
MitID - HUSK DET TIL PRØVEDAGEN
Der aflægges prøve online.
For at logge ind til prøven, skal du anvende dit MitID. Det er derfor vigtigt, at du husker det på prøvedagen.
UDGIFTER UD OVER KURSUSGEBYR
På kørekortgivende kurser er der altid følgende udgifter ud over evt. kursusgebyr:
- Personbefordring med bus
- Lægeattest
- 2 x køreprøvegebyr: kr. 1.870,00*
- Udstedelse af EU-bevis: kr. 260,00*
- Godstransport med lastbil
- Lægeattest
- 1 x Køreprøvegebyr: kr. 1.170,00*
- Udstedelse af EU-bevis: kr. 260,00*
- Kørsel med vogntog, kategori C/E og D/E
- Lægeattest
- 1 x Køreprøvegebyr: kr. 1.170,00*
* Der tages forbehold for gebyrændringer.