AMU Syd
Plast Icon

Plastuddannelser

EUD - under 25 år

  EUD - For dig der er under 25 år   

PLASTMAGER 

Erhvervsuddannelse for unge under 25 år

 
Efter 9. eller 10. klasse

Ansøgningsfristen er 1. marts, hvis du starter på en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse eller inden 1. september året efter, at du er gået ud af skolen. Du ansøger om optagelse gennem www.optagelse.dk.

Hvis du er gået ud af skolen for mere end 1 år siden, og er under 25 år, ansøger du også gennem www.optagelse.dk.

Hos AMU SYD er der uddannelsesstart til januar.


Adgangskrav

Adgangskravene for at blive optaget på EUD (erhvervsuddannelse for unge) er:

Et karaktergennemsnit i grundskolen på mindst 02 i både dansk og matematik.

Kravet om et karaktergennemsnit gælder dog ikke, hvis du har en uddannelsesaftale.


Uddannelsesaftale

For at komme på hovedforløbet skal du have en uddannelsesaftale. Aftalen kan indgås på et hvilket som helst tidpunkt i grundforløb 2, og vil have individuel varighed.


Praktikplads

I praktiktiden bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen. Praktikken foregår på en arbejdsplads.

Du skal selv finde praktikpladsen og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med praktikstedet.
På hjemmesiden www.praktikpladsen.dk kan du finde oplysninger om praktikpladssituationen for uddannelsen til teknisk isolatør.
Du kan også se, hvilke virksomheder, der er godkendt til at ansætte elever, og hvilke der har opslået ledige praktikpladser.


Grundforløb

GRUNDFORLØB 1 - GF1

Grundforløb 1 er for dig der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. På Grundforløb 1 vælger du en fagretning og dette forløb varer 20 uger. Adgangskravet er, at du skal have mindst 02 i gennemsnitskarakter, i både matematik og dansk. Du skal desuden være vurderet uddannelsesparat.

(Grundforløb 1 tages på en erhvervsskole, ikke på AMU SYD).

GRUNDFORLØB 2 - GF2

Du skal have max. 20 ugers undervisning på grundforløb 2:

  • Personlig udvikling til arbejde og uddannelse
  • Grundlæggende hærdeplast
  • Grundlæggende sprøjtestøbning
  • Førstehjælp og elementær brand
  • Sikkerhed ved polyesterstøbning
  • Grundlæggende ekstrudering
  • Intro til plastsvejsning
  • Personlig sikkerhed ved epoxy og isocyanater
  • Grundlæggende termoformning
  • Matematik på F-niveau
  • Fysik på F-niveau

 

Hovedforløbet

Hovedforløbet er fastsat til 9 perioder af 3-4 ugers varighed. Hele uddannelsen vil således vare 4 år og 6 måneder.


Kontakt os

ÅBNINGSTIDER OG ADRESSE

Telefontid 76 37 37 37

Mandag til torsdag 07:30 - 15:00
Fredag  07:30 - 14:00

AMU SYD Hovedafdeling
C F Tietgens Vej 6,
6000 Kolding
info@amusyd.dk
CVR: 10 08 52 92
EAN: 5798000553972