Voksenpædagogisk miljø

På AMU SYD underviser vi voksne, og vi tilrettelægger vores undervisning derefter. Vore undervisere forsøger at tage udgangspunkt i den enkelte deltager og hans/hendes præmisser for at modtage undervisning.

Vi satser også på at skabe rammerne for et voksenpædagogisk miljø - og udbyder derfor også kurser med fleksible afholdelsesformer og med forskellige afholdelsestidspunkter.

Vi lægger vægt på at vore undervisere har dels de rette kompetencer, dels at de er i stand til at anvende voksenpædagogiske principper.

Det siger kursisterne

"Saglig og konkret tilgang til tingene, undervisning med et humoristisk glimt i øjet, af voksne mennesker, rettet mod voksne. Kan varmt anbefales til andre."

"Fint miljø, rare mennesker og et aldersgennemsnit, der er til at have med at gøre."

"Dejlig skole med gode rammer, undervisningslokaler, materialer og maskiner. God ånd og gode forhold generelt, med voksne og venlige personer både blandt personale og kursistkolleger. Folk er interesseret i at suge viden. Spændende kursus med mange fine opgaver både teoretisk og praktisk – i en god blanding og variation. 
Toppen var dog en meget god lærer, der løbende forstod at inddrage hver enkelt elev, samt tilføje ”dagligdagserfaringer” – oversat til teori! Har i den grad været medvirkende til større erkendelse af det meget brede stof. God til at komme med forklaringer og eksempler osv."