Velkommen på kursus i Kolding
Du skal møde i KANTINEN
Din mødetid for dit kursus er angivet i dit indkaldelsesbrev.
Se på info-skærmen i gangen eller kantinen, hvilket bord i kantinen du skal sætte dig ved.
Er du forsinket, er det vigtigt, at du ringer på tlf. 76 37 37 37 inden kursusstart ellers tilbyder vi din kursusplads til en anden.
Bliver du syg under kurset, skal du ringe på tlf. nr. 76 37 37 37 første sygedag hurtigst muligt.
Vi har brug for
- dit navn,
- cpr.nr. og
- hvilket kursus du deltager på.
Husk også at melde dig syg ved din arbejdsgiver, hvis du er beskæftiget og hvis du er ledig hos din A-kasse eller dit jobcenter.
Kantine / Køleskab
09 - 10
11 - 12
13 - 14 (Fredag 12)
Har du undervisning uden for disse åbningstider, skal du selv medbringe mad- og drikkevarer. Køleskab forefindes til fri afbenyttelse.
Parkering
Du har 2 muligheder for parkering.
- Mulighed 1 er på parkeringspladsen, der ligger til venstre for skolens hovedindgang langs med H C Ørsteds Vej
- Mulighed 2 er på P-pladsen, som ligger ned ad den lille vej, som går ned fra C F Tietgens Vej lige over for AMU SYDs hovedindgang. Der er tydeligt skiltet ned til P-pladsen på hjørnet af vejen.
Parkering forbudt
Det er ikke tilladt at parkere på C.F. Tietgens Vej, Ole Rømers Vej og H.C. Ørsteds Vej
Busforbindelse til AMU SYD
Afgang fra Busterminalen med Linie 3 og 5
Garderobe og bad
Vi stiller garderobeskab til rådighed. Du får ikke erstatning i tilfælde af tyveri. Medbring derfor selv en hængelås til skabet. Brusebad findes i omklædningsrummet - husk håndklæde.
Påklædning
Husk at medbringe arbejdstøj og fodtøj til at bruge i forbindelse med praktikken samt evt. nødvendigt sikkerhedsudstyr.
AMU SYD er røgfri
Fra 1. august 2021 er AMU SYD et røgfrit uddannelsessted. Dette er et lovkrav med det formål at undgå, at unge konfronteres med rygning eller anden brug af tobaksvarer.
I praksis betyder det på AMU SYD, at vi (elever, kursister, gæster og medarbejdere) ikke må ryge:
På vores matrikler (inkluderer i denne sammenhæng alle områder, som tilhører AMU SYD, herunder parkeringspladser, græsarealer, indgange samt alle veje, stier og passager)
I skoletiden (betyder i tidsrummet fra undervisningen starter og indtil afslutningen af den sidste lektion, inkl. alle pauser og mellemtimer).
Her kan du læse hele vores rygepolitik – samt hvilke konsekvenser det kan have, hvis du overtræder den.
Test på alle AMU-kurser
På alle AMU-kurser gennemføres der test til slut på kurset. Resultatet af testen er afgørende for, om der kan udleveres kursusbevis. Testene kan både være praktiske og skriftlige.