slide-velkommen-til-ribe

Indkvartering på AMU SYD i Ribe


Værd at vide om dit ophold på AMU SYDs kollegie

Vi håber, at du hurtigt falder til og vil gøre brug af stedets mange muligheder.

Her finder du alle de informationer, du har brug for – men har du spørgsmål eller kommentarer er du naturligvis altid velkommen til at kontakte personalet.

På kollegiet bor mange andre kursister, som alle ønsker at dygtiggøre sig under deres ophold hos os. Der er mange muligheder for at finde ligesindede eller nye venskaber på tværs af geografi og faglighed.

Vi håber, du bliver glad for at bo på kollegiet og vil deltage aktivt i kollegie- og skolelivet.

Vigtig info hvis du overnatter

  • Ankomst
    Dit værelse vil være klar fra kl. 19:00 aftenen før kurset starter. Værelsesdøren er låst op og kan låses indefra .

    Kommer du uden for åbningstid, vil du stadig have mulighed for at komme ind på kollegiet. I kollegiets forhal er der en liste med angivelse af kursus, dit navn og værelsesnummer.
    Nøglen kan du hente i kantinen, på første kursusdag.

    Har du spørgsmål til din indkvartering uden for normal åbningstid, kan du kontakte vores vagttelefon på 25 24 09 60.

  • Afrejse
    På sidste kursusdag skal du, inden kl. 8.00
    • Pakke dine ting og fjerne dit affald
    • Lægge dit sengetøj og håndklæder i trådvognen ved vaskeriet
    • Stille din bagage i rummet ved hovedindgangen (rummet er ulåst, så det er på eget ansvar).
      Bagagen skal afhentes senest fredag kl. 15.24, da skolen bliver låst.
HUSK AT AFLEVERE DIN NØGLE INDEN KL. 8.00
Tjek brandinstruksen, som er hængt op på værelset.
  • Faciliteter
    • Dejligt stort og åbent miljø på skolen, hvor der er god plads til samvær eller selvstændigt arbejde.
    • Pragtfuld natur lige uden for vinduet!
    • Vi ligger i et dejligt område, og råder over 100 tønder land.
    • Her er skov og mulighed for vandre- og cykelture, ligesom vores nærmeste nabo er en golfbane
    • Vaskeri med både vaskemaskine og tørretumbler

  • Fritidsaktiviteter
    • Pool- og billardbord, dart m.m.
    • TV-stue og gode stuer til samvær, spil og hygge
    • Fitness-rum med bl.a. løbebånd, motionscykel, vægte mm.
    • Afmærkede vandrestier
    • Golf
  • Forplejning

    Hvis du bor på kollegiet, bliver der serveret mad hver dag uden udgifter for dig.

    Dagsforplejning består af
    • Morgenbuffet
    • Formiddagskaffe (Kan afhentes i kantinen, og kage/brød kan købes til)
    • Frokostbuffet
    • Eftermiddagskaffe (Stilles frem på kollegiegangen)
    • Aftensmad (Buffet med kolde og lune retter)
    • Aftenkaffe (Stilles frem på kollegiegangen med brød eller kage)

Spisetider for indkvarterede kursister
  • Morgenmad
    07.00 - 08.00
  • Frokost
    11.30 - 12.15
  • Aftensmad
    17.45 - 18.30

  • Kantinens åbningstider

    • Mandag - Torsdag
      • 07.30 - 08.00
      • 09.30 - 10.15
      • 11.30 - 12.15
      • 16.15 - 16.30
      • 18.30 - 19.00
    • Fredag
      • 07.30 - 08.00
      • 09.45 - 10.00
      • 11.30 - 12.15
I forbindelse med kantinen, finder du en kaffeautomat med fri kaffe.
  • Kæledyr
    Du må ikke medtage dit kæledyr.

  • Gæster
    Gæster er velkommen på kollegiet. Du kan have besøg i tidsrummet 16.00 - 23.00.
    Ønsker din gæst at spise sammen med dig, kan dette tilkøbes. Kontakt kantinepersonalet og hør nærmere.
    Det er som udgangspunkt ikke muligt at have gæster til overnatning. Under særlige omstændigheder, kan der gøres undtagelser. Kontakt kursussekretæren og hør nærmere.
  • Rygning
    Bor du på vores kollegie, må du kun ryge i fritiden, hvilket betyder uden for skoletiden og uden for vores matrikel.
    Rygning er kun tilladt udendørs.
    Ryger du på værelserne, vil det koste dig kr. 1.500,00.

  • Alkohol
    Du må nyde alkohol efter skoletid, så længe du viser hensyn og ikke generer andre beboere.

  • Stoffer
    Er du i besiddelse af euforiserende stoffer, bliver du bortvist.
Eventuelle skader på bygninger/inventar/udstyr vil blive udbedret for skadevolders regning.
Vi opfordrer dig til at undersøge, hvordan din familieforsikring dækker under dit skoleophold.
Dine private ejendele skal du selv forsikre.
Du må høre musik og snakke, så længe du viser hensyn og ikke generer andre beboere.
Der skal være ro i tidsrummet kl. 23.00 – 07.00.
Bliver du syg under dit ophold på kollegiet, eller forhindret i at deltage i undervisningen, skal du give besked til kursussekretæren eller faglæreren senest kl. 08.00.
Kollegiet har pæne, lyse enkeltværelser med eget toilet og bad. De er udstyret med seng, skrivebord, kontorstol, lille reol og skab til dit tøj. Der er også TV samt gratis WI-FI på værelserne.

  • Nøgle til værelset
    Dit værelse vil være klar fra kl. 19:00 aftenen før kurset starter. Værelsesdøren er låst op og kan låses indefra.
    Kommer du uden for åbningstid, vil du stadig have mulighed for at komme ind på kollegiet. I kollegiets forhal er der en liste med angivelse af kursus, dit navn og værelsesnummer.
    Nøglen kan du hente i kantinen, på første kursusdag.

  • Håndklæder
    Der er håndklæder på værelset
    Varer dit ophold mere end en uge, kan du ved indgangen til kollegiet finde en vogn med rene håndklæder hver torsdag i formiddagspausen.
    De brugte håndklæder smides i vasketøjskurven, også ved indgangen til kollegiet.

  • Sengetøj
    Der er sengetøj på værelset.
    Varer dit ophold mere end 2 uger, kan du ved indgangen til kollegiet finde en vogn med rent sengetøj hver anden torsdag i formiddagspausen.
    Det brugte sengetøj smides i vasketøjskurven, også ved indgangen til kollegiet.

  • Rengøring
    Den daglige rengøring af værelset har du selv ansvaret for. Der stilles støvsuger til rådighed.

  • Kæledyr
    Kæledyr må ikke medbringes.

  • Rygning på værelserne forbudt
    Ryger du på værelserne, vil det koste dig kr. 1.500,- i bøde.

  • Brandinstruktion
    Du finder brandinstruktionen på dit værelse.
Der er gratis internet på hele skolen

Navn: AMUSYDGUEST
Kode: amusydnet
Har du brug for hjælp uden for åbningstid?
Er det presserende kan du ringe på tlf. 25 24 09 60 uden for åbningstid.

Er det ikke presserende, så send en SMS
Husk at oplyse:
  • Navn
  • Værelsesnummer
Er du i besiddelse af våben eller andre ulovligheder, bliver du bortvist.
Du er altid velkommen til at kontakte vores medarbejdere i kursistadministrationen for yderligere information.
Tlf.: 76 37 37 37 eller mail: kursus@amusyd.dk

Vi glæder os til at se dig 🙂