Vi søger dygtig og engageret faglærer

2. juli 2021
amusyd-faglaerer-transport-området

 

Har du lyst til at være en del af en uddannelsesinstitution i rigtig god vækst og udvikling?


På grund af stor aktivitet inden for transportfaget, søger vi en ny kollega til vores team af kompetente, erfarne og engagerede undervisere, specialiserede inden for transport.
Vi tilbyder dig et spændende job, hvor du får rige muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Opgaver
Du vil, efter en grundig oplæring i uddannelserne, komme til at undervise selvstændigt i arbejdsmarkedsuddannelserne inden for gods- og personbefordringsområdet.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du
  • har en relevant og bred erhvervserfaring, gerne faglært inden for transportområdet
  • kan formulere dig ubesværet både skriftligt og mundtligt på dansk
  • kan arbejde såvel selvstændigt som i teams
  • kan anvende informationsteknologi i tilknytning til arbejdet
  • er indstillet på at videreuddanne dig såvel fagligt som alment
  • du kan se muligheder såvel fagligt som pædagogisk.
Det vil være en fordel, hvis du
  • er godkendt storvognskørelærer eller kørelærer
  • har en erhvervspædagogisk diplomuddannelse, eller er indstillet på at erhverve den.
Desuden skal du kunne genkende dig selv i vores værdier
  • Fælleskab
  • Ansvarlighed
  • Ordentlighed
  • Fleksibilitet

Arbejdssted
Arbejdsstedet vil primært være AMU SYDs afdeling i Kolding, men kan også forekomme på virksomheder og andre skoler. Undervisningstiden vil normalt være fra 8.00 til 15.30, men aften- og weekendundervisning forekommer i begrænset omfang.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og
Uddannelsesforbundet. Du bliver del af en engageret arbejdsplads med et specialiseret team af medarbejdere i et job med ansvar, udviklingsmuligheder og en bred kontaktflade på tværs af organisationen. På AMU SYD giver vi plads til hinanden og er stolte af vores arbejde. Derudover har vi en aktiv personaleforening.

 AMU SYD ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Samtaler
Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Ansøgning
  • Ansøgningsfrist: 26. juli 2021
  • E-mail: ansogning@amusyd.dk
  • Kontaktperson: Bjarne Pedersen, 25 24 06 50

Læs mere på Jobnet >