AMU SYD har indgået en række samarbejdsaftaler med andre skoler og institutioner, både i og uden for regionen.

Samarbejdet med HANSENBERG vedr. Metalcentret er præsenteret særskilt i menuen til venstre. Derudover har AMU SYD indgået følgende samarbejdsaftaler:

Samarbejde metal, svejsning
AMU SYD har et meget tæt samarbejde med HANSENBERG via MetalCenter-samarbejdet, der har eksisteret siden 1997. Samarbejdet omfatter fælles udbud af kurser inden for svejsning - i form af fælles ledelse, markedsføring, kursustilmelding og kursusafvikling, herunder fleksibel anvendelse af lærerressourcerne.

Serviceassistentuddannelsen
HANSENBERG har skolegodkendelsen og hovedparten af undervisningen gennemføres her. AMU SYD afvikler dele af uddannelsen (rengøringsområdet), idet vi råder over det særlige udstyr/faglokalerne der skal anvendes her.

Samarbejde inden for det grønne område
AMU Nordjylland, EUC MIDT, Dansk Center for Jordbrugsuddannelse og AMU SYD har indgået en samarbejdsaftale om udbud og gennemførelse af uddannelse af primært voksne inden for det grønne område. Samarbejdet omhandler bl.a. fælles planlægning, koordinering af kursusudbud m.v.

Samarbejde på plastområdet
Samarbejdsaftalen er indgået med Den jyske håndværkerskole og har til formål at styrke og effektivisere skolernes udbud og plastuddannelser gennem koordinering og ressourceudnyttelse.

Samarbejde teknisk isolering
Der samarbejdes med Holbæk tekniske skole vedr. gennemførelse af voksenerhvervs-uddannelsen som Isolatør.

Samarbejde industrioperatøruddannelsen
AMU SYD samarbejder med EUC Lillebælt ifm. gennemførelse af de faglige moduler af industrioperatøruddannelsen inden for områderne Procesindustri og Emballage.

Samarbejde på transportområdet
Skolen samarbejder med EUC Lillebælt inden for transportområdet. Samarbejdet omfatter både deling af udstyr og lokaler, samt fælles stand/markedsføring ifm transportmesse.