Én indgang til voksen- og efteruddannelse - VEU-Center, Trekantområdet
Fødevarehygiejne, certifikat til gaffeltruck, teambuilding eller forberedende voksenundervisning i dansk og matematik.
Faglærte som ufaglærte kan vælge mellem flere end 3.000 voksen- og efteruddannelser – og det er populært. Fra 2004 til 2008 er antallet af kursister på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) steget med 27 procent hos landets 104 udbydere.
Fra den 1. januar 2010 behøver brugere og virksomheder kun at henvende sig ét sted, når de vil have råd og vejledning om voksen- og efteruddannelse i deres område. Undervisningsminister Bertel Haarder har netop godkendt 13 såkaldte VEU-centre, fordelt på uddannelsesinstitutioner over hele landet.
VEU-centrene skal forstærke samarbejdet mellem voksenuddannelsescentre (VUC) og de lokale udbydere af AMU-kurser. VEU-Center er den samlede betegnelse for samarbejdet. I praksis fungerer det således, at en repræsentant fra bestyrelsen fra hver AMU-udbyder og hvert VUC sidder i et såkaldt centerråd, der rådgiver om, hvordan brugerne bedst får dækket deres behov for uddannelse.
Formålet er at give virksomheder og brugere effektive og fleksible tilbud om uddannelse i deres område. Centrene skal blandt andet have fokus på de mange voksne, der har behov for både erhvervsrettet og almen uddannelse. VEU-centrene skal også sikre, at uddannelsesinstitutionernes
VEU-centrenes mange opgaver
De nyoprettede VEU-centre skal bidrage til at udvikle samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, brugere og virksomheder ved blandt andet at:
-
Bidrage til en mere dækkende og målrettet opsøgende vejledning og rådgivning om det samlede VEU-tilbud, som blandt andet skal ske gennem et effektivt konsulentarbejde.
-
Afdække kompetenceudviklingsbehov systematisk hos virksomheder og medarbejdere – blandt andet gennem en slagkraftig analyseenhed.
-
Koordinere almene og erhvervsrettede uddannelsesindsatser, herunder AMU/FVU, gennem et tættere strategisk samarbejde med de øvrige udbydere af VEU – herunder VUC.
-
Trække på erfaringer fra hele landet gennem VEU-centrenes indbyrdes samarbejde og erfaringspolitik.
-
Skabe synergi i forbindelse med at uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitik knyttes tættere sammen – blandt andet gennem strategiske samarbejder med vækstfora, jobcentre og beskæftigelsesråd.
AMU SYDs partnere i VEU-Center Trekantområdet

- EUC Lillebælt
- SOSU Fredericia/Horsens
- HANSENBERG
- IBC
- VUC Kolding
- Vejle Handelsskole & VUC

