Jeg har været på kursus!

Helle Høgsman, Danmark, 40 år
EU Chaufførbevis Bus vinter 2009
Beredskabsassistent ved Fredericia Brandvæsen
 
Som beredskabsassistent er man klar til at rykke ud til ildebrand. Derudover kører jeg også en del bus for Fredericia Beredskabsforvaltning – det være sig omsorgskørsel for gamle, handikappede og børn. Jeg er super glad for mit arbejde, hvor jeg har været ansat i 2 år.
 
Min første indskydelse da jeg skulle på kursus, var at det var træls. Men da jeg først kom til skolen i Kolding var det hyggeligt. jeg kender flere af lærerne fra dengang jeg tog erhvervskortet i Fredericia (det var dengang AMU SYD havde en afdeling i både Fredericia og Vejle).
 
Jeg syntes jeg "var mester til det hele", men allerede nu, kan jeg se, at meget af det vi gør på min arbejdsplads er "skrub forkert". Det er især mht. kørehviletid, jeg er blevet meget klogere. Ofte har jeg arbejdet om dagen med transport og så haft tilkaldervagt og været oppe at slukke brand om natten, hvor jeg så ikke har fået hvilet nok.
 
Ud over ny viden indenfor kørehviletid, skiver/kort og arbejdsmiljøloven, har den faglige sparring jeg har oplevet i min gruppe været vildt interessant og givende.

Se flere udtalelser fra kursister her