AMU Syd

Er dit drømmejob i metalbranchen?

5. mar 2019

Er din fremtid i metalbranchen

Metalvirksomheder i Kolding-området mangler i høj grad flere medarbejdere. Derfor går vi hos AMU SYD sammen med Jobcenter Kolding og HANSENBERG om et forløb over seks dage i marts, hvor du selv kan prøve af, om det er i metalbranchen, drømmejobbet ligger.

Allerede den 13. marts er der et informationsmøde fra kl. 09.00 til kl. 10.30 på Dieselvej 6 i Kolding, hvor du kan høre mere om forløbet.

”Der er rigtig mange gode jobs i metalbranchen. Her er masser af spændende opgaver og gode lønninger. Vi skal ’bare’ have mange flere til at få øjnene op for, at drømmejobbet kan ligge her. Vi tror på, at den bedste øjenåbner er, at man selv prøver kræfter med faget,” siger Niels Peter Hansen, skolechef, HANSENBERG.

På de seks dage bliver du afklaret med hensyn til, hvorvidt et job i metalbranchen er det, du drømmer om. Forløbet skal gerne resultere i flere, som ønsker at gå i lære som smed, men vejen til et godt job kan også gå via et ufaglært job og så senere en kontrakt som voksenlærling.


Seks dage i arbejdstøjet

De seks dage ligger fra den 19. til den 26. marts på HANSENBERG og AMU SYD i Kolding. De seks dage byder på besøg på virksomheder, arbejde i smede- og svejseværksteder og information fra virksomheds- og praktikpladskonsulenter, som kender behovet for arbejdskraft, og kan rådgive den enkelte om uddannelses- og jobmuligheder.

Se programmet for de seks dage her

Interesserede kan melde sig til at deltage i de seks introduktionsdage ved at kontakte Jobcenter Kolding.
Josefine Lyhr Sørensen, mail jobn@kolding.dk, tlf. 20 184 666

Kontakt os

ÅBNINGSTIDER OG ADRESSE

Telefontid 76 37 37 37

Mandag til torsdag 07:30 - 15:00
Fredag  07:30 - 14:00

AMU SYD Hovedafdeling
C F Tietgens Vej 6,
6000 Kolding
info@amusyd.dk
CVR: 10 08 52 92
EAN: 5798000553972