AMU Syd

Plastmagere December 2013 - ALLE BESTÅET

9. jan 2014

Plastmager Holdfoto December 2013

 

AMU SYD’s Plastafdeling i Ribe havde den sidste skoledag i december 2013, glæden ved at lykønske 6 nye Plastsvende, der havde gennemført svendeprøven med bravur.

 
Det drejede sig om 6 plastmedarbejdere, der for et år siden blev afskediget fra LM Wind-Power i Lunderskov. I forbindelse med det udnyttede de muligheden for at uddanne sig til plastmager, via en GVU-aftale (Grundlæggende Voksen Uddannelse). Muligheden for at få en kompetencegivende uddannelse, i stedet for at stille sig ud i arbejdsløshedskøen.

 
Det blev afgjort, at alle 6 skulle omskoles og uddannes til plastmagersvende med hovedfag i sprøjtestøbning, hvor muligheden for at få arbejde vurderes som større end i vindmølleindustrien.

 

Plastmager Christian Qvist Nielsen Sølvmedalje

 

Alle seks bestod, og endda med et flot gennemsnit lige under 9, som jo er langt over middel.

 

Men ikke nok med det. En af de nye plastsvende kan fremvise en flot graveret mikrometerskrue, der er den velkendte Sølvmedalje for en usædvanlig flot præstation. Christian Qvist Nielsen arbejdede sig igennem svendeprøverne med en så usvigelig sikkerhed, at han fik gennemsnitskarakteren 11,75.

 

Claus Roth Nielsen, der er faglærer på Sprøjtestøbeuddannelserne udtaler; ”Vi havde snakket med holdet om, at medaljer, måske ville være svært at opnå, når deres plasterfaring ikke lå inden for deres hovedfag. Så der var bred enighed om at overlæggeren nok skulle være et pænt bestået.

 

Det var derfor usædvanligt flot, at GVU eleverne havde arbejdet så hårdt og målrettet med deres uddannelse, at de ikke kun har skabt et flot gennemsnit for hele holdet, men at Christian Qvist Nielsen endda har scoret en usædvanlig flot sølvmedalje”.

 

AMU SYD ønsker alle 6 nye plastsvende det bedste for fremtiden, stort tillykke.

Kontakt os

ÅBNINGSTIDER OG ADRESSE

Telefontid 76 37 37 37

Mandag til torsdag 07:30 - 15:00
Fredag  07:30 - 14:00

AMU SYD Hovedafdeling
C F Tietgens Vej 6,
6000 Kolding
info@amusyd.dk
CVR.nr: 10 08 52 92