AMU Syd

Kendt ansigt som ny salgs- og marketingchef hos AMU SYD

1. aug 2018

Ole-Mølle-Uddannelseskonsulent

 

Ole Møller er pr. 1. august ny salgs- og marketingchef for AMU SYD. Han skal være med til at sikre, at virksomhederne i Syd- og Sønderjylland har adgang til dygtige medarbejdere med de rette kvalifikationer.

 

”Efterspørgslen efter god arbejdskraft er stor, og derfor er udviklingen af medarbejderes kompetencer utrolig vigtig for virksomhederne i Syd- og Sønderjylland, så de bevarer konkurrenceevnen og vinder nye ordrer. Hos AMU SYD tilbyder vi en totalløsning, som hjælper virksomheder med planlægning, tilmelding og administration af efteruddannelse. Denne løsning skal endnu flere virksomheder kende og have mulighed for at benytte. Det er Ole Møller den helt rigtige at sætte i spidsen for,” siger Heino Svenningsen, direktør for AMU SYD. 

Vigtigheden af salgs- og markedsføringsopgaven er baggrunden for den nyoprettede stilling, som Ole Møller tiltræder hos AMU SYD. Han kommer fra et job som chefkonsulent hos AOF Center Sydjylland. Han har tidligere været uddannelseskonsulent på AMU SYD. Før dette job var han to år i VEU Center Trekantområdet.

”Jeg har stor erfaring inden for erhvervs- og efteruddannelsesområdet og viden om arbejdsmarkedsforhold i Syd- og Sønderjylland. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at bidrage til at gøre AMU SYD endnu skarpere til at imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglig opkvalificering og generel opkvalificering,” siger Ole Møller. 

Sammen med Heino Svenningsen og resten af lederteamet - som Ole Møller bliver en del af – skal der udvikles nye uddannelsesløsninger, og AMU SYD vil bidrage til virksomheders langvarige uddannelsesplanlægning. Desuden skal de mange gode kurser, som AMU SYD allerede tilbyder, markedsføres.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Heino Svenningsen, direktør for AMU SYD, mobil: 40 11 38 96, mail: hsv@amusyd.dk

Kontakt os

ÅBNINGSTIDER OG ADRESSE

Telefontid 76 37 37 37

Mandag til torsdag 07:30 - 15:00
Fredag  07:30 - 14:00

AMU SYD Hovedafdeling
C F Tietgens Vej 6,
6000 Kolding
info@amusyd.dk
CVR.nr: 10 08 52 92