AMU Syd

Direktørskifte på AMU SYD

4. apr 2018

Goddag og farvel – direktørskifte på AMU SYD

Fra 1. maj 2018 vil AMU SYDS nye direktør hedde Heino Svenningsen. Han afløser Mogens Jørgensen, der efter 32 år på AMU SYD og de seneste 25 år som direktør nu har valgt at gå på pension.

Heino Svenningsen bliver direktør på en uddannelsesinstitution, der både udbyder talrige AMU kurser men som også har fokus på erhvervsuddannelserne inden for plast, isolering og serviceområdet med hovedafdeling i Kolding og en stor afdeling i Ribe med skolehjem og plads til 80 elever.

Selvom Heino Svenningsen kommer fra en stilling i det private og har haft en lang karriere hos Falck, senest som Vice President og direktionsmedlem for Falck Assistance Nordic, har han allerede et bredt kendskab til organisationen AMU SYD, eftersom han har været bestyrelsesformand siden marts 2013.

Med Heino Svenningsen får AMU SYD en yderst kompetent direktør, der har relevant ledelseserfaring på såvel operationelt som taktisk og strategisk niveau. Han er på en og samme tid kendt for at kunne skabe et godt arbejdsmiljø samtidig med at han når de strategiske mål, som bestyrelsen har udarbejdet.

Heino er kendt i lokalsamfundet, både fra sin tid som aktiv i politik men også som medlem af flere lokale og regionale netværk, hvilket vil være et stort aktiv for AMU SYD fremadrettet, oplyser næstformand i bestyrelsen John Berg.

Heino ser frem til at sætte AMU SYD på landkortet til gavn for regionens virksomheder, kommuner, jobcentre og øvrige samarbejdspartnere og målet er, at kunne tilbyde en vifte af kurser/uddannelser, der er aktuelle og relevante for erhvervslivet og af høj faglig kvalitet.

Mere information

Kontakt Heino Svenningsen på tlf. 76 37 37 77, mail hsv@amusyd.dk

Kontakt os

ÅBNINGSTIDER OG ADRESSE

Telefontid 76 37 37 37

Mandag til torsdag 07:30 - 15:00
Fredag  07:30 - 14:00

AMU SYD Hovedafdeling
C F Tietgens Vej 6,
6000 Kolding
info@amusyd.dk
CVR.nr: 10 08 52 92