Gaffeltrucks til rigtige mænd
Virksomheden i Holland hedder Hyster. De producerer Gaffeltrucks. 140 modeller i alt. Det er verdens største producent af jernarme på hjul, med fabrikker i 14 lande. AMU SYDs transportlærer fra lager og logistik, gaffeltruck samt ekstern transport er på efteruddannelses tur i Europa.
Som mastodontiske jernrobotter, taget direkte ud af filmen Avatar, rejser de mod loftet.
Maskine efter maskine, står de linet op. Tankerne falder på store gravkøer på en byggeplads ved fyraften.
Snakken forstummer. Der er helt stille. Vi stirrer måbende til, hvordan de enorme maskiner fylder op. Gaffeltrucks med gafler så stærke som Goliat. "Så snakker vi trucks for mandfolk, hva?", udbryder faglærer Paul Rochler, mens han ydmygt slår til gaflen med sin højre hånd. Han smiler skævt. Tydeligt imponeret.
Efter Hyster gik turen til Krone i Tyskland. Her produceres 20.000 lastvognstrailers årligt. Logistikbegreberne LEAN, just-in-time, struktur og orden, prøver vi at lære vore kursister. Derfor er det skønt at se, hvordan både Hyster og Krone bruger teorien i praksis, fortæller Paul Rochler videre.
Inspiration til uddannelse hentes i Nordeuropa.
AMU SYD er helt fremme, når det gælder efteruddannelse. To af skolens store udannelsesområder er transport og gaffeltruck.
Faglærerne har alle mange års erfaring fra det private erhvervsliv samt i at undervise og motivere voksne kursister. På nye områder som miljørigtig kørsel, hjælpemidler til chaufføren, sundhed bag rettet, udstyr til at forhøje sikkerheden for cyklister er AMU SYD helt i front. "Vi skal være rollemodel til fremtidens chauffører og derfor er det vigtig at vi viser vejen", siger uddannelseschef Jens Odgaard.
Senest var transportlærergruppen på virksomhedsbesøg i hhv. Tyskland og Holland, for at se hvordan nyt udstyr og store gaffeltrucks bliver produceret. Besøgene involverede indsigt i både udstyr, maskineri, kvalitetskontrol og logistik.
