Hellere anlægsgartner end væksthusgartner
Karen Marie Lind Højberg Jakobsen bliver udlært til faglært anlægsgartner d. 1. oktober. Hun er ansat på Grindsted kirkegård og elsker det afvekslende udeliv på kirkegården.
Karen Marie er 38 år og har siden 8. klasse villet være anlægsgartner, men blev dog rådet til at gå i lære som væksthusgartner i stedet, pga. at det skulle være knap så hårdt fysisk såvel mht. løft som med arbejdsstillinger. Efter læretiden har Karen Marie arbejdet flere steder i forskellige væksthuse, men blev efterhånden træt af dette "fabriksarbejde" som hun selv udtrykker det.
Hun søgte derfor arbejde hos Park og Vej i Grindsted, hvor hun startede i lære som anlægsgartner på AMU SYD i Ribe. Desværre blev Karen Marie "vinterfyret" og søgte derfor videre. Hun blev ansat hos Grindsted kirkegård, hvor man er hele året og de bakkede fuldt op om hendes uddannelse. Arbejdet på kirkegården er lige mig. Som anlægsgartner på en kirkegård er arbejdet kreativt og meget afvekslende og jeg har endelig fundet min helt rigtige hylde.
Faglært anlægsgartner
Det er helt sikkert, at Karen Marie glæder de sig til d. 1. oktober 2009, hvor hun skal forsvare sit eksamens projekt og derpå kan kalde sig faglært anlægsgartner.
