ALLE Lastbilchauffører skal på kursus!
Ny lovpligtig efteruddannelse for godschauffører starter i uge 38 på AMU SYD i Kolding.
I forbindelse med et EU-direktivet som dikterer, at alle i EU skal have et chaufførbevis, er AMU SYD nu klar med den 5 dages lovpligtige uddannelse for godschauffører. Chaufførbeviset gælder i 5 år. Uddannelsen starter efter sommerferien og de første hold er allerede oprettet (uge 38 + 39) og åben for tilmelding NU.
Efteruddannelsen skal medvirke til at øge færdselssikkerheden, forbedre miljøet og sikre, at det er professionelle chauffører, der sidder bag rattet, og udfører jobbet som godschauffør.
Hvornår skal du på kursus?
Indfasningsordningen for godschauffører er fastsat således:
Fødselsdato Efteruddannelse gennemført senest
1., 2. eller 3.......................................................... 30. juni 2010
4., 5. eller 6.......................................................... 31. december 2010
7., 8. eller 9.......................................................... 30. juni 2011
10., 11. eller 12.................................................... 31. december 2011
13., 14. eller 15.................................................... 30. juni 2012
16., 17. eller 18.................................................... 31. december 2012
19., 20. eller 21.................................................... 30. juni 2013
22., 23. eller 24.................................................... 31. december 2013
25., 26. eller 27.................................................... 30. juni 2014
28., 29., 30. eller 31............................................. 31. december 2014
Hvis du ikke gennemfører din efteruddannelse i rette tid, kan du risikere at få kørselsforbud, hvis du bliver stoppet af politiet. Du vil også få en bøde for at udføre erhvervsmæssig kørsel uden at have chaufføruddannelsesbevis.
Har du yderligere kan du kontakte AMU SYD på 76 37 37 37.
