Rengøring............Tyske Anja elsker den danske mentalitet!!
Anja Schwarm er ved at uddanne sig til serviceassistent hos AMU SYD i Kolding og hun er helt vild med danskere.
Anja som er født og opvokset i Tyskland er blevet helt vild med Danmark, og ønsker aldrig at flytte tilbage.
Det er bare så dejligt at bo i Danmark. I danskere har en fantastisk glæde ved livet. I er smilende og helt nede på jorden, hvilket er skønt. I Danmark eksisterer "det stive system" ikke. I Tyskland er alle så regelrette, stive og sure. Her er tingene ikke så komplicerede, og meget mere afslappede.
Især i eksamenssituationen lagde Anja meget mærke til forskellen fra det tyske system. Tænk at det har i Danmark er ok og accepteret, at man er nervøs og at såvel censor som lærer tog hensyn til det, under eksamen.
En anden ting som Anja synes var en sjov og anderledes oplevelse var på studietur i København, hvor de både besøgte Folketinget og Amalienborg. "Det var meget underligt – på den gode måde – at opleve, hvor tæt vi kunne komme på de kongeliges. Tænk, lige der, inde bag vinduerne bor de – vildt. I Tyskland ligger Forbundskanslerenshus meget langt væk fra offentlighedens nærhed", siger Anja.
Serviceassistent, uddannelsen for alle
På holdet findes alle mulige nationaliteter og folk fra vidt forskellige baggrunde. Tyskland, Danmark, Filippinerne og Tyrkiet er bare nogle af de lande som er præsenteret på serviceassistentholdet, hvor sammenholdet er helt unikt.
Anja synes uddannelsen rent fagligt er super god, idet den er så bred og man lærer så meget. Den indeholder blandt meget andet kontorhold m. arkivering, kopiering, pakning etc., rengøring, mødeservice, kantinearbejde, blomsteranretning etc.
Allerede til aug. 2009 starter det næste hold til serviceassistent, hvor der stadig er pladser ledige.
Fakta om Anja Schwarm
Anja Schwarm, som er 32 år, kom til Danmark i 2005 med hendes mand og to børn, som i dag er 7 og 9 år og går i dansk skole.
I Tyskland er man som kvinde på barsel i 3 år med hvert barn og da Anja kom tilbage fra hendes orlov, var firmaet, hvor hun arbejdede på kontor, gået konkurs. Med den store arbejdsløshed der er i Tyskland, lykkedes det ikke Anja at finde andet arbejde, men holdt sig i gang med småjobs 2-3 timer om dagen til ca. 6 euro i timen (lager og kontor).
Anjas mand var souschef i Aldi i Tyskland og i 2004 begyndte han at lære dansk. I 2005 fik han arbejde som butikschef i Aldi i Fredericia og hele familien flyttede til Danmark i aug. 2005. Allerede i okt. samme år lykkedes det Anja at få arbejde som rengøringsassistent i Vamdrup kommune, hvor hun har været ansat siden (red. hedder i dag Kolding Kommune).
Fakta:
Uddannelsen er opbygget i 5 moduler. 3 skolemoduler af 10 ugers varighed og 2 praktikmoduler ligeledes af 10 ugers varighed.
Uddannelsen afsluttes med eksamen og afslutningsreception for kursister og deres familier samt lærere og repræsentanter fra deres respektive virksomheder.
Næste hold
AMU SYD i Kolding er klar til at tage imod næste hold af serviceassistenter, som starter i august. Hvis du også vil - blive endnu bedre! er du meget velkommen til at kontakte AMU SYD for information om uddannelsen. 76 37 37 37 eller www.amusyd.dk
