Plastmageruddannelsen
FØRST I FREMTIDEN - Få papir på din uddannelse
Der er to måder, hvorpå du kan blive faglært plastmager.
For at imødekomme den voksende efterspørgsel efter faglært arbejdskraft i plastindustrien udviklede Plastindustriens faglige udvalg en plastmageruddannelse, som retter sig mod voksne over 25 år.
Er du over 25 år og arbejder i en plastvirksomhed, har du de samme muligheder for at få en faglig uddannelse som de unge.
Uddannelsen for henholdsvis voksne og de unge når de samme mål og er af samme kvalitet.
Uddannelsen kan maksimalt vare 2½ år, men varigheden afhænger meget af din erhvervserfaring og kvalifikationer.


