Teknisk isolatør

Teknisk isolatør

Teknisk isolatør under 25 år

EUD - For dig der er under 25 år



HOLDOPSTART 2024


Uge 04 2024
Mandag den 22. januar 2024

Grundforløb 2 - Opstart

TILMELD dig uddannelsen på optagelse.dk

 

Efter 9. eller 10. klasse

Ansøgningsfristen er 1. marts, hvis du starter på en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse eller inden 1. september året efter, at du er gået ud af skolen. Du ansøger om optagelse gennem optagelse.dk.

Hvis du er gået ud af skolen for mere end 1 år siden, og er under 25 år, ansøger du også gennem optagelse.dk.

Hos AMU SYD er der uddannelsesstart til januar og august.

Adgangskrav

Adgangskravene for at blive optaget på EUD (erhvervsuddannelse for unge) er et karaktergennemsnit i grundskolen på mindst 02 i både dansk og matematik.
Kravet om et karaktergennemsnit gælder dog ikke, hvis du har en uddannelsesaftale.

Uddannelsesaftale

For at komme på hovedforløbet skal du have en uddannelsesaftale. Aftalen kan indgås på et hvilket som helst tidpunkt i grundforløb 2, og vil have individuel varighed.

Læreplads

I din læretid bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen. Opholdet foregår i en virksomhed.

Du skal selv finde din læreplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med virksomheden. På lærepladsen.dk kan du finde oplysninger om lærepladssituationen for uddannelsen til teknisk isolatør.

Du kan også se, hvilke virksomheder, der er godkendt til at ansætte lærlinge, og hvilke der har opslået ledige lærepladser.

Grundforløb

Grundforløb 1 - GF1

Grundforløb 1 er for dig der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. På Grundforløb 1 vælger du en fagretning og dette forløb varer 20 uger. Adgangskravet er, at du skal have mindst 02 i gennemsnitskarakter, i både matematik og dansk. Du skal desuden være vurderet uddannelsesparat.

(Grundforløb 1 tages på en anden erhvervsskole end AMU SYD).

I enkelte tilfælde kan du undvære grundforløb 1. Kontakt os og hør mere om dine muligheder.

 

Grundforløb 2 - GF2

Du skal have max. 20 ugers undervisning på grundforløb 2:

  • Matematik på F-niveau
  • Teknologi på F-niveau
  • Førstehjælp
  • Brandbekæmpelse
  • Rulle- og bukkestillads
  • Faglig grundforløbsundervisning (isolering)

Hovedforløbet

Hovedforløbet er fastsat til 5 perioder af 6 ugers varighed.

Hele uddannelsen vil således vare fra 3 år og 9 måneder til 4 år og 3 måneder, inklusive grundforløbet.